Spring til indhold
Elenas.dk er ophørt og dermed lukket ned fra 1. juli 2024.
Elenas.dk er ophørt og dermed lukket ned fra 1. juli 2024.
Fortællinger fra Kreta | 15

Fortællinger fra Kreta | 15

Som det næppe kommer helt bag på nogle, er jeg ofte på Kreta, både som rejseleder på Elenas Grupperejser og når der skal forhandles med diverse leverandører, men også når min kone og jeg skal holde ferie. Det er nok sådan, at vi egentlig ikke kender så mange andre steder eller interesserer os så meget for at opsøge andet end det græske.

Fra både kunder, leverandører og andre får jeg ofte spørgsmålet om hvorfor butikken egentlig hedder Elenas. De fleste ved at Elena er et græsk navn, men hvad betyder det og hvor stammer det fra.

Elena er ganske rigtigt et græsk navn der betyder: solstråle eller skinnende lys. Men Helena (som det også skrives) betegnedes ifølge den græske mytologi som den skønneste kvinde i hele Hellas. Grunden var, at hun var datter af Zeus, der havde forvandlet sig til en svane, da han gjorde Helenas mor, Leda, gravid. Derfor var Helena smuk og hvid som en svane og født af et svaneæg.

Mere poetisk kan det næsten ikke siges og det er en af de historier grækerne kender særdeles godt, så det er meget forståeligt med deres nysgerrighed for navnet i sammenhæng med vores forretning. Men det er nu mere enkelt end den ellers meget maleriske græske mytologi. Grunden til at vores forretning hedder Elenas er godt nok, at vi fra starten ville have et navn, der ligesom i H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling der blev forvandlet til en hvid svane, kunne bringe tankerne hen på at man kan hvad man vil, hvis man ellers kæmper hårdt nok for det. Fuldstændig i tråd med den almindelige græske mentalitet. At Elena så også i tilgift med sin skønhed er den der får det bedste frem i andre og holder sammen på det hele og ikke mindst familien, passer jo også meget godt til vores forretning.

Nå ja, så er der selvfølgelig også lige det lille kuriosum at min kone hedder Elena :-)

Så fra Elenas og familien Halle, vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og så ellers gå på juleferie her fra min lille blog. Men jeg lover at vende tilbage med nye Fortællinger fra Kreta den 4. januar 2019.

 Michael Halle

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 36

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

* Påkrævet felt