Fortællinger fra Kreta | 25

Fortællinger fra Kreta | 25

Kunne du forestille dig at gå ind på en dansk restaurant, bestille noget lækkert mad og når tjeneren spørger hvad du ønsker at drikke til maden, så svare: ”Jeg vil gerne have Harpiks”. Tjeneren ville med al sandsynlighed ligne et stort spørgsmålstegn. Men det er ikke desto mindre det du beder om, hvis du går ind på en græsk restaurant og bestiller Retsina til din mad. Her vil tjeneren dog ikke på nogen måde ligne et spørgsmålstegn, men måske endda spørge dig hvilket mærke eller slags du vil have.

Navnet Retsina stammer fra det Græske ord for harpiks: ρητίνη (ritíni) og Retsina er et beskyttet varemærke for den karakteristiske vin med smag af harpiks, der kun må produceres i Grækenland. Så selvom der måske skulle sidde nogle enkelte danske vinproducenter der kunne foranlediges til at begynde en produktion af Retsina, er det strengt ulovligt og noget grækerne værner meget om.

I antikkens tid brugte man i Grækenland harpiks fra pinjetræet til at tætne de amforaer og lerkrukker man benyttede til opbevaring af vinen. Det menes også at harpiksen var med til at konservere vinen så den kunne holdes ung og frugtig i smagen. Senere, da man begyndte at opbevare vin i tønder og store træfade, var der ikke længere behov for at tætne disse fade og tønder, så for at bevare den karakteristiske smag, begyndte man at tilsætte harpiks i større og mindre grad alt efter hvor intens en harpikssmag man ville have.

Der findes et utal af Retsina’er, men de er alle fremstillet på samme måde og er i princippet blot en frugtig let hvidvin med smag af harpiks. Som så meget andet smager den bedst i de rigtige omgivelser og altså i Grækenland, men jeg tror den vinder mere og mere indpas også i Danmark, for der er faktisk flere danskere end man umiddelbart skulle tro, der er meget glade for den særprægede smag.

Personligt har jeg aldrig været den store nyder af Retsina, men ligesom det siges om oliven, som man ofte skal smage nogle gange før man finder ud af at værdsætte oliven smagen, er det min erfaring, at man også skal smage Retsina nogle gange, før man tager den til sig. Det kan i den forbindelse godt betale sig at starte op med de Retsina’er der er knap så markante i smagen, men er både frugtige, behageligt afrundet og har druernes unge friske smag som det bærende. Det kunne f.eks. være Retsinaen fra Pnevmatikakis på Kreta eller Ritinis fra Gaia.

Når man så rykker lidt op i ligaen og gerne vil have den helt autentiske Retsina, er det uden tvivl Malamatina der både er den mest kendte og efterspurgte. Faktisk i så høj en grad at det næsten er blevet kultagtigt at drikke Malamatina. Får man Malamatina på en restaurant er det ikke ualmindeligt, at tjeneren diskret lægger kapslen på bordet, som bevis på at man hører til dem der drikker rigtig Retsina. 

God weekend!

Se vores sortiment af Retsina her.

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 26
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 24

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt