Fortællinger fra Kreta | 28

Enhver der har været på Kreta eller hvor som helst i Grækenland, har formentlig også set nogle af de sigøjnere der ernærer sig ved at tigge på gaden. Oftes på en meget pågående og ubehagelig måde. Man ved ikke rigtigt hvad man skal stille op og er samtidig lidt nervøs for at blive franarret både kontanter, betalingskort og andre værdigenstande, hvis man kommer for tæt på dem. Vi har nok alle hørt både den ene og anden historie om hvor hurtigt det kan gå, at blive lænset for de penge man nu har på sig af sigøjnere, og det stiller dem selvfølgelig i et meget dårligt lys.

Jeg skal ikke på nogen måde holde hånden over de sigøjnere eller andre for den sags skyld, der driver ulovlig gadehandel og tigger på gader og stræder. Men sigøjnere er på trods af deres dårlige ry også mennesker af kød og blod ligesom os andre. Det siger jeg selvom jeg selv gentagende gange har set sigøjnere med krykker, i rullestol og med grædende sultne spædbørn, efter en endt ”arbejdsdag” mødes med sin familie, typisk sin mand, bror eller fætter et afsides sted, uden længere at have brug for krykkerne og med rullestolen sammenklappet, godt pakket ned i bagagerummet på en stor Mercedes af limousineudgave, for så at køre statsligt derfra.

Et gammelt udtryk siger, at man ikke skal skue hunde på hårene, og det er netop det mange af dem gør brug af, ved at udstille sig selv som de mest sølle forhutlede personer og på den måde appellere til forbipasserendes barmhjertighed. En barmhjertighed som mange turister gerne udviser, men som de fleste grækere har et lidt mere nuanceret syn på. De kender nemlig mange af de sigøjnere der ernærer sig på den måde og lever med dem i det daglige.

Men ind imellem møder man så en sigøjner, der gør dette på en helt anden måde og slet ikke udstiller sig selv som hverken handicappet eller sølle og som ikke bruger sit barns eller sine børns sultne blikke på at fange folks opmærksomhed.

Sidste år da jeg var på en af min små ture på Kreta for at planlægge nogle af Elenas Grupperejsers rejser derned, så jeg en mor på 30-35 år, sigøjner af udseende, pæn og nydelig klædt og med sit barn på 3-4 år der stille og roligt sad og legede på Meletiou Piga ved Hotel Marily. Jeg havde set hende mange gange tidligere og hun smilte altid venligt til mig når jeg gik forbi og som alle andre grækere, hilste jeg høfligt tilbage. En dag da jeg havde været inde hos min gode veninde Georgia på Mikio Taverna og godt mæt gik derfra, slæbende på en masse poser, sad hun der igen. Lige foran mig gik 4 unge skandinaviske højrøstede mænd i starten af 20’erne. Da de passerede hende smilte hun venligt til dem, men to af de unge fyre syntes det var på sin plads både at spytte hen mod hende og for den enes vedkommende, lade som om han ville sparke hende. Hun dukkede hovedet af frygt og tog sit barn til sig. Men straks efter de havde passeret hende med skældsord og tilråb, rejste hun igen hovedet og smilede til mig og sagde pænt kalí nýchta (god nat). Kalí nýchta svarede jeg pænt og smilte til hende, mens jeg prøvede at holde øje med hvad de unge fyre måske kunne finde på. Men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til bare at gå forbi hende. Så midt i mylderet af mennesker, satte jeg alle mine poser fra mig og fiskede en 5 Euro seddel op af lommen og gav hende. Aldrig har jeg set nogle blive så glad for en 5 Euro seddel eller omkring 35 kr. som det er sådan cirka.

Da jeg så sidenhen fik at vide at hun, at hver gang hun får nogle mønter eller måske en seddel af nogle forbipasserende, går hun hen i en nærliggende kiosk og køber lidt brød og frugt til sit barn og sig selv. Men hun er for stolt til at ville sidde og tigge ligesom alle andre, og hun vil slet ikke bruge sit barn til formålet. Hun vil hellere lade barnet lege og så alene ved at sende folk et smil når de går forbi, håbe at nogle vil give hende lidt, så hun kan få mad til sit barn og sig selv. Ja, jeg ved godt at hun sidder og tigger ligesom mange andre, men i stedet for at appellere til folks barmhjertighed og udstille sig selv som et udskud, vælger hun at bruge sit i øvrigt kønne smil, og blot hilse pænt på de forbipasserende.

Næste gang jeg ser hende, og hun formentlig igen hilser pænt på mig, får hun en langt større seddel og så vil jeg tænke på at man aldrig skal skue hunden på hårene.

God weekend.