Fortællinger fra Kreta | 3

Spørger man en dansk skoleelev om hvad det danske flag egentlig betyder og står for, er det nærmeste man kommer svaret, at det faldt ned fra himlen, hvilket de fleste af os godt kan regne ud næppe er sandsynligt og derfor beror på myte. En myte der går helt tilbage til Valdemar Sejrs slag ved Lyndanisse i 1219 mod esterne.

Spørger man en græsk skoleelev om betydningen af det græske flag, eller Galanolefki som det kaldes, er svaret mere klart og meget nærværende. De blå og hvide farver symboliserer havet og himlen, det hvide kors symboliserer den Græsk Ortodokse kristne tro og de 9 horisontale striber, skiftevis hvide og blå, står for de 9 stavelser i det græske krigsråb for uafhængighed ”Elefthería í thánatos”  der betyder ”Frihed eller død”. Det var dog først den 13. januar 1822 efter uafhængighedskrigen i 1820’erne at flaget blev officielt indført og senest i 1978 flaget blev genindført, efter at landet i perioder havde ført det blå flag med hvidt kors, så flaget er historisk set relativt nyt, men har til gengæld meget stor betydning.

Grækerne og i særdeleshed kretenserne er stolte af deres flag på en helt anden måde end vi dansker er af vores flag, for netop uafhængigheden, friheden og selvstændigheden er af kolossal betydning, og det afspejler sig op gennem hele den græske historie. Vender vi blikket mod Kreta går historien helt tilbage til 6000 år før Kristi fødsel. I over 2000 år har kretenserne været besat eller under skiftende herredømmer og det har gennem tiderne ført til utallige blodige revolutioner, hvor mange kretensere har måttet lade livet. Af ren og skær nødvendighed blev kretenserne derfor ofte store krigere. Krigere der lever i nuet, fordi de ikke kan planlægge dagen i morgen. Den tendens lever stadig den dag i dag. Kretenserne tænker i nuet og ikke meget på dagen i morgen. Det er i grunden nok et af de største og sværeste problemer i forhold til den måde de fleste andre i EU landende tænker på. På en underlig måde hersker der også stadig en form for anarki på Kreta blandt kretenserne selv, men det er på ingen måde noget man som turist skal være bekymret for, for kretenserne er et utrolig venligt og imødekommende folk og øen er et særdeles trygt sted at være.  Selv siger kretenserne, at Kreta er universets centrum, følelsernes ø med både magi og mystisk og de lukker gerne op for godteposen for både at vise og fortælle om det.

Men det med at leve i nuet og ikke planlægge i morgen, var noget jeg selv tog til mig en af de første gange jeg var på Kreta. På det tidspunkt gik jeg som så mange andre med armbåndsur og havde for vane at kigge på det i tide og utide uden egentlig at vide hvorfor. Det var der en gammel kretenser der bemærkede og han spurgte mig om hvad det var jeg kiggede sådan på. ”Jamen jeg ser på mit ur” svarede jeg, hvor han efter en længere pause blot sagde ”hvorfor?”. Det var selvfølgelig for at se hvad klokken var, svarede jeg ham. ”Er du da bange for at tiden ikke går” svarede han med et skævt smil. ”Nu har du kigget på dit ur flere gange mens vi har stået her og snakket og du har allerede mistet noget af din tid på at se på det og du kan jo alligevel kun se hvad der allerede er passeret” – Tja, tænkte jeg, det er egentlig rigtig nok. Så siden den dag har jeg aldrig gået med ur og det går faktisk ganske udmærket uden. Det er naturligvis et problem hvis der er noget man absolut skal på et bestemt tidspunkt, men det går kretenserne ikke selv så højt op i. Det er nok mere os andre der partout har det med at hænge i en klokkestreng, men så har vi jo i dag næsten alle en mobiltelefon som man kan kigge på. Grækere har per definition et helt andet og betydelig mere afslappet forhold til tid end vi har. En græker kommer aldrig for sent til noget som helst. Ifølge ham selv kommer han altid lige præcis til den tid han nu en gang kommer, og det kan der jo være noget rigtigt i.

Personligt synes jeg rigtig godt om ikke at gå med armbåndsur og ikke hænge i en klokkestreng, men det giver også lidt udfordringer. Denne lille fortælling skulle vistnok have været afleveret allerede i morges så den kunne komme på Elenas hjemmeside, men i morges sad jeg og drak min morgenkaffe i ro og mag, og det er jo også vigtigt.

Så til alle jer der lige straks starter på weekenden, vil jeg ønske jer alle en rigtigt dejlig en af slagsen og bare sige: ”Husk nu at nyd livet og lev i nuét”