Fortællinger fra Kreta | 38

Fortællinger fra Kreta | 38

Det er sundt for hjernen at gå en lille aftentur med hunden, og nå ja, så får den jo også lejlighed til at forrette hvad den nu skal inden natten. Her til aften kom jeg pludselig i tanke om, at vi som danskere er rigtig glade for ordet ”måske”. Det er et ord mange af os bruger sådan i flæng og i enhver tænkelig sammenhæng. Det er også et bekvemmeligt afledningsord, for ved at sige ”måske” har vi jo ikke lovet noget og man føler sig så i sin gode ret til at ændre beslutning når som helst og i hvilken som helst retning, for man har jo slet ikke truffet nogen beslutning. På dansk har vi så også muligheden for at gradbøje ordet, ved at sætte det sammen med ”ja” så det bliver ”ja, måske”. Så har man både svaret ja, men samtidig trukket lidt i land med et ”måske”, som så sagtens kan laves om til et nej. En mere undvigende gradbøjning er ”Tja, måske” og med det menes vel, at man selv er lidt usikker på om man bare skal sige ”måske” eller ”Ja, måske” for ”Tja, måske” ligger lidt imellem og så kan man slet ikke klantres for at trække et ”Nej” frem af ærmet på et senere tidspunkt, det er lidt finurligt. Derimod hører man aldrig nogen sige ”Nej, måske” for der trænger ”Nej” ordet meget mere igennem, og den er svær senere at ændre til et ”Ja”.

Da jeg gik der med hunden faldt mine tanker på, hvad der egentlig får os danskere til at udtrykke os så uklart. Ville det ikke være lettere bare at sige ja eller nej? – Men næ, nej, det kan være farligt, for så er man jo bundet af sit svar, hvis ikke lige man er politiker selvfølgelig. For politikere gælder helt andre regler. De kan sagtens bruge ordet ”Ja” uden måske bagefter, og så lave det om til et ”Nej” eller omvendt, men det er en helt anden sag.

På græsk er der godt nok et ord for det danske ”måske” – det hedder: ”ísos”, men det kædes kun sjældent sammen med ”Nai” (ja) eller ”Óchi” (nej) og det er der en helt klar grund til. Grækerne har nemlig den holdning, at hvis man bliver spurgt om et eller andet der skal svares be- eller afkræftende på, inviteret til noget eller træffes en beslutning, er der kun to ord ”Nai” (ja) eller ”Óchi” (nej). De kan så selvfølgelig sættes sammen med ”Efcharistó” (tak) for at gøre svaret mere høfligt.

Men personligt synes jeg selv det er meget rart at grækere enten svarer Ja eller Nej hvis de får et spørgsmål der skal tages stilling til her og nu. De svarer aldrig måske, så undlader de hellere at svare. I modsætning til vores danske brug af ordet måske, hvor man ikke rigtig får noget svar alligevel, kan man stort set altid regne med et Ja (Nai) eller Nej (Óchi) fra en græker, med mindre det er fra en politiker, for de arbejder typisk efter et helt andet regelsæt, som ligner det danske til forveksling.

Nå, men nu vil jeg lige straks gå på weekend, og hvis min kone spørger mig om jeg ikke skal lave noget i haven, male huset eller rækværket, tænker jeg at jeg vil bruge det danske ”Ja, måske” for husfredens skyld. Det kan jeg jo altid lave om til hvad som helst, og i øvrigt er det også usikkert om vejret bliver til havearbejde for måske bliver det godt og måske bliver det ikke. Det var nok de bedst placerede måske’er der kom ind her. 

Rigtig god weekend.

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 39
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 37

Kommentarer

Pia Langsted - August 8, 2019

Gadesælgeren på billedet kender jeg. Ham mødes vi med hvert år i Chania, han taler dansk og er mega hyggelig.

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt