Fortællinger fra Kreta | 42

I starten af juli kunne man på flere Facebooksider se et opslag, der opfordrede til at man holdt øje med en kvindelig savnet amerikansk molekylær biolog, der sidst var set på en løbetur på det vestlige Kreta. Takket være de sociale medier der tit bare er tidsrøvere, blev eftersøgningen blandt private lokalboende og turister iværksat med det samme, men uden større held. Efter et par dage, stadig uden spor og livstegn, blev både politi i stort antal, militæret, eftersøgningshunde, helikoptere og endnu flere frivillige indsat på at søge i det ellers ufremkommelige terræn i nærheden af Kolimbari, hvor man mente hun kunne være, og bulletinerne væltede ind på diverse Facebookgrupper, så alle kunne følge med. Det er ikke usædvanligt at folk bliver væk og efterlyses, men der er som regel andre grunde end det der var tilfældet med den amerikanske 60 årige kvinde. Der forsvinder med jævne mellemrum personer, som får den fikse idé at gå en tur i bjergene fra øst til vest eller omvendt, og det er ikke noget man bare lige skal give sig i lag med. I totusinde meters højde som nogle af bjergtoppene er, og uden det rette udstyr, den rette træning og ikke mindst et godt lokalkendskab, er det slet ikke noget at kaste sig over. Selv kretenserne ryster på hovedet og advarer mod at man gør det og gør man det alligevel, ender det i reglen galt. Derudover er der dem der bare gerne vil forsvinde og tiltrækkes af et frit liv på Kreta. For nogle ganske få lykkes det, men de fleste vender gerne tilbage efter nogen tid.

Men intet tydede på at den amerikanske kvinde havde nogle af disse planer. Hun havde været til en konference i Chania og slappede af nogle dage inden hun skulle tilbage til sit arbejde i Tyskland, hvor hun boede. Mindre end et par uger efter hun var forsvundet, fandt man hende død i en gammel bunker fra anden verdenskrig. Det var meget åbenlyst at hun hverken havde været ude for en ulykke eller selv havde taget sig af dage, for hendes lig var sirligt tildækket med et klæde. Et par dage senere kunne politiet så pågribe og sigte en lokalboende 27 årig mand for drabet på den amerikanske kvinde, og tilstod efter afhøring.

Det er ikke nogen særlig opmuntrende eller god fredagsfortælling på min lille blog her, men jeg synes I skulle have den alligevel, for den slags sker desværre også på Kreta, selvom det hører til sjældenhederne, og selvfølgelig er der også brodne kar blandt kretensere. De er trods alt kun mennesker af kød og blod ligesom alle mulige andre. Men det er en utrolig sørgelig hændelse som kretenserne selv er meget berørte over, for den slags ligger milevidt fra, og er en direkte modsætning til den philotimo de værner så meget om, og som jeg omtalte sidste uge.