Fortællinger fra Kreta | 46

Den 15. august fejres St. Marias Dag i hele Grækenland. Det er en af de store højtidsdage i den Græsk ortodokse kirke, hvor man fejrer at Jomfru Maria’s krop ved hendes død ikke undergik det fysiske forfald som tilfalder alle, men at hendes legeme derimod blev ført til himlen og der genforenet med hendes sjæl. En højtidsdag der har været praktiseret siden det 4. århundrede og som stadig den dag i dag fastholdes overalt i Grækenland. Man kan let få det indtryk at St. Maria’s dag mange steder i Grækenland bare er en undskyldning for at få en fridag og holde en fest, sådan som grækerne ynder, med udsmykning i de små landsbyer, traditionel dans, masser af mad, retsina og hyggeligt samvær med venner og familie, men alle kender betydningen af dagen som er en af den græsk ortodokse kirkes hjørnestene.

Man siger at uden Jomfru Maria, havde der ikke været nogen Jesus Krist og dermed ingen kristendom, så dagen er meget essentiel i den kristne tro.

På fastlandet anses Jomfru Maria som jordens moder, mens man på de mange græske øer, meget naturligt anser hende for at være havets moder. Der er også mange uforklarlige og uforståelige myter forbundet med Jomfru Maria, som jeg nok skal passe på med at granske dybere i, da det kræver en langt større indsigt i historien end jeg har.

Men at det fortsat er en festdag er der ingen tvivl om. St. Maria fejres alle steder og et af de steder hvor der virkelig gøres ekstra meget ud af festligholdelsen af dagen er på øen Tinos i Jomfru Maria Kirken (også kaldet: Panayia Evangelistria) hvor der hvert år valfarter tusinder af pilgrimme netop den 15. august, for at være med i optoget og højtideligheden i den store kirke der er bygget op omkring et mirakuløst ikon, der ifølge tradition blev fundet, efter at Jomfruen dukkede op for nonne Pelagia og overfor hende afslørede det sted, hvor ikonet blev begravet. I dag er Tinos meget andet end et sted pilgrimmene kommer til. Det er også en ø i udvikling men med stor respekt for traditioner og øens historie. Måske det netop er derfor det lille mikrobryggeri der ligger på øen og producerer fremragende øl, hedder ”Nisos” (der betyder ø på græsk), for på enhver af de græske øer værner man om sin egen ø med udtalt stolthed.

God weekend til jer alle hernede fra Kreta, hvor jeg sidder og nyder det i 30 graders varme, mens jeg filosoferer lidt over livet og alle dets uforklarligheder og mærkværdigheder, uden at finde hoved og hale i noget som helst, men hvem siger også at man skal kunne det :-)