Fortællinger fra Kreta | 50

Fortællinger fra Kreta | 50

Jeg er ikke specielt begejstret for graffiti og den slags, men det er måske fordi jeg ikke helt forstår det. Jeg forstår i hvert fald ikke, hvad der får de unge mennesker, som det jo typiske er, til respektløst at spraymale andres bygninger og facader, offentlige ejendomme, togvogne og hvad ved jeg. Men det ligger nok i den kultur, vi ældre selv har været med til at forme.

I 60’erne og 70’erne var det hippiekulturen der huserede og hastigt bredte sig til store dele af den vestlige verden. ”Kærlighedsrevolutionen” blev ungdomsoprøret i 1960’erne også kaldt. Det hele startede i San Francisco i USA i 1965, da unge fra den amerikanske middelklasse gjorde oprør mod samfundets sociale traditioner, materialisme og konkurrencepræg. Der blev demonstreret mod Vietnamkrigen, som amerikanerne havde ført siden 1954 og mod undertrykkelse og diskrimination af den sorte befolkning i USA, hvor sorte i generationer inden blot var blevet betragtet som tjenestefolk for den hvide befolkning, uden rettigheder af nogen slags. Vi skal desværre ikke mange år tilbage i historien, hvor slaveri var et helt almindeligt forekommende og det ligefrem var et statussymbol at have en stor flok slaver i sin tjeneste. Slaver blev handlet som en vare og der blev holdt auktioner over slaverne, hvor de stærkeste og største blev handlet til højeste pris, mens dem der ikke var så muskuløse og kunne bruges i marken eller plantagen, gik for en slik eller blev givet med som bonus i en handel. Slaver var simpelthen en handelsvare og blev betragtet som sådan. Først i 1983 forbød Mauretanien som det sidste land slaveriet, men ifølge FN skønnedes der helt frem til 2013 være omkring 25-30 millioner mennesker i verden der levede eller stadig lever under slavelignende forhold – et skræmmende scenarie.

På Kreta og i resten af Grækenland er der den dag i dag mange unge fra middelklassen, der føler sig som slaver, for med en timeløn på ¼ af vores danske minimumslønninger er det svært, endsige umuligt at have en nogenlunde anstændig indkomst uden at have 2 jobs med arbejde 7 dage om ugen i hele sæsonen fra april til oktober. Så når man så møder en graffiti bemaling på en husgavl i Chania med skriften ”Lev ikke dit liv som slave”, maling rendende ned fra bogstaverne som bloddråber, bliver man en smule berørt og mindes om, at slaveri i enhver form er afskyeligt og mennesker skal behandles som mennesker, uanset køn, hudfarve, nationalitet, religion, holdninger, politisk ståsted og status.

Om man så kan lide graffiti eller ej, er sgu’ lige meget.

Ha’ en god weekend allesammen

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 51
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 49

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt