Fortællinger fra Kreta | 53

Der sker altid et eller andet uventet, når jeg er alene på Kreta, og det har jeg været de seneste dage, efter at den sidste gruppe med vinglade gæster, tog hjem i lørdags. Det var heldigt at det var vinglade gæster, for det var jo en Vintur, hvor vi var rundt på forskellige vingårde og smage på de udsøgte dråber. Da vi var bjergene og spise den ene dag hos Dounias (som slet ikke er en vingård), var en af gæsterne pludselig væk da han så, at der kom druer ind i stedets private garage, der skulle laves til den traditionelle Romeiko vin, og straks var han i gang med at hjælpe.

Her på Elsa Studios hvor vi gerne bor, havde Pantelis, som er den nu pensionerede og tidligere ejer af stedet spurgt, om jeg ikke lige kunne hjælpe ham, nu mine gæster alligevel var taget hjem, og selvfølgelig kunne jeg det. Han havde allerede sagt, at det var sådan et mandfolk arbejde, han skulle have hjælp til, så jeg havde lidt betænkeligheder omkring det. Jeg synes nemlig ikke ligefrem at jeg stereotypen af det jeg selv forbinder med et rigtigt mandfolk, i hvert fald ikke hvad kropsbygning angår. I så fald er der da gået et eller andet galt med mine biceps, og mit muskelvæv i overkroppen er da vist sunket til maveregionen og nok mere ligner en halv kasse Mythos, end det magre gespenst jeg var i mine yngre dage. ”Mike, éla mazi” sagde han, da han i formiddags gik forbi min terrasse og så var jeg klar over, at det var tid til at følge med ham. Lige rundt om hjørnet havde han kørt sin blå Ford ladvogn ind, hvorpå der stod et 1000 liter stort kar, fyldt med 500 kg Romeiko druer, der kun var skilt fra stilkene, og så vidste jeg hvad opgaven gik ud på. Opgaven gik ud på at vi nu skulle presse saften ud af druerne, så vi kunne tage det fra der skulle bruges til næste års vin og resten til årets produktion af Raki. Udfordringen her er imidlertid, at Pantelis ikke har nogen presse, som man ellers bruger og han synes heller ikke om, at vi skal vade rundt i druerne med bare fødder og trampe. I stedet har han konstrueret en manuel presse i form af en rund træplade sat på en træpind, hvor pladen lige passer ned i en vasketøjskurv med huller. Og så er det eller bare om at lægge alle kræfter i og presse saften ud af druerne til vinen og efterhånden fjerne de færdigpressede druer, som sidenhen skal gære, distelleres og blive til den liflige Raki.

Flere timer efter at Pantelis og jeg havde brugt alle vores kræfter på at presse saften ud af druerne, gik vi i gang med at få saften ned i kælderen i nogle store plasttønder. Vi riggede alt udstyr til, med dykpumpe, slanger og Storm P.-agtige anordninger og en åben telefonforbindelse mellem Pantelis, der stod oppe på ladet af bilen ved det store kar, med dykpumpen pakket ind i et til lejligheden specialfremstillet filter (hjemmelavet selvfølgelig) og godt bundet fast i bilen. Imens stod jeg i kælderen så jeg kunne fylde tønderne og holde øje med at det ikke løb over. Det der med den åbne telefonforbindelse havde vi ikke helt styr på og i kælderen var der også en meget dårlig forbindelse, men det blev da alligevel til 16 opkald frem og tilbage, bare for at sige, at nu kom der saft igennem slangen ned i tønden, nu kom der ikke saft, nu kom der så saft igen og så igen ingen saft osv. osv. Det hjemmelavede filter blev ved med at stoppe til så enten kom der en ordentlig stråle ud af den tomme tykke slange, eller også kom det intet.

Vi var nok ikke helt så gode til det som vi selv troede, for resultatet blev ikke til andet end ca. 250 liter druesaft til vin. Men det gode ved det var så, at der blev mere tilbage til Raki’en - så på den måde er der jo ikke noget der er skidt, uden det også er godt for noget andet.

Jeg har været med til at lave vin på Kreta før på nogenlunde tilsvarende måde, men da var udstyret lidt mere moderne og avanceret, så det var knap så hårdt arbejde. Men når man ved at der efter en vinproduktion som denne, venter en god middag i aften med en flaske vin fra sidste års produktion til maden samt en Raki til at slutte af på, alt sammen i godt selskab, så er det det hele værd og en god afslutning mit sidste ophold på Kreta i år.

Vidste du egentlig, at der forud for hver enkelt flaske vin der produceres, er blevet løftet ca. 20 kasser druer på en vægt af ca. 20-25 kg pr. styk fra høst til færdig produktion. Det er mange løft og tungt arbejde især hvis man som Pantelis ikke har maskinkraft til at hjælpe sig. Det sætter på en måde prisen på en flaske vin lidt i perspektiv.

Kaló mina (god måned)