Fortællinger fra Kreta | 58

Fortællinger fra Kreta | 58

Som tiden dog går i muntert lag, siges det. I så fald har det været en utrolig munter tid siden jeg satte efterårets sidste hold gæster på flyet fra Kreta hjem til Danmark, hvor vi hvor vi havde brugt en uges tid på at smage på en masse dejlig græsk vin. Tiden er da i hvert fald gået stærkt, men mon ikke det også hænger sammen med, at der har været rigtig meget at lave i butikken herhjemme i Danmark. Først var der lige et årsregnskab der skulle afsluttes og så skulle vinterens største aktivitet, vores årlige ”Appelsindag” planlægges og skydes i gang og samtidig har vi arbejdet med en helt ny hjemmeside til Elenas Rejser, som faktisk netop i dag den 8/11-19 er kommet i luften, eller rettere blevet synlig på nettet. Alt det tekniske omkring sådan en ny hjemmeside og sådan, har jeg ikke det store begreb om, men så er det jo godt at der er andre der har det. Jeg synes stadig det er lidt uvirkeligt, at man kan sidde hjemme ved sin computer og skrive et eller andet og wupti, så kan alle over hele verden, der vel af bemærke har internetadgang, kan se hvad man har skrevet, kommentere, del og skrive tilbage.

Verdenen har ændret sig kolossalt de sidste 50-60 år og det bliver den såmen nok ved med. Vi mennesker er nok bare ikke skruet sammen til at kunne forstå det hele, og det er nok meget godt det samme. Men når jeg ser mine børnebørn surfe rundt på nettet og kommunikere med alle de har lyst til, spille spil, hente informationer, se film, høre til musik og i det hele taget bruge nettet som det mest naturlige i verden, kan jeg ikke andet end tænke tilbage på min egen barndom. Dengang var der hverken computere, smartphones og mobiltelefoner. Der var en skrivemaskine, sådan et gammelt hakkebræt hvor der skulle lægges kræfter i for at trykke tasterne helt ned, så de enkelte bogstaver mekanisk kunne blive trykt på papiret gennem et farvebånd, og der var en telefon af bakelit med drejeskive og et stort tungt telefonrør. Jeg kan stadig huske den der specielle lyd det gav, når man havde drejet et ciffer og nummerskiven drejede tilbage. Je, det var tider J. Men vi var nu alligevel meget med på det sidste nye derhjemme i mit barndomshjem, for vi var de eneste i familien der havde TV, godt nok i sort/hvid hvor jeg brugte meget tid på at se Otte Leisner i Pladeparaden, som var et af de store hits i fjernsynet. Vi var da også blandt de første der fik farve fjernsyn , og det samledes vi om med både min moster, onkel og ikke mindst morfar, der egentlig syntes det var noget pjat med det farvefjernsyn, men gladelig tog sine tunge kikkertbriller på for at få fuldt udbytte af fjernsynet og så sad og brokkede sig lidt over min onkel Sven, der gerne faldt i søvn inden TV-programmet var startet og sad og gryntede lidt, inden min morfar selv faldt i søvn, højlydt snorkende og med kikkertbrillerne hængende ved mundvigen.

Nå, men det var vist en helt anden historie jeg lige fik indflettet der. Lige nu tænker jeg bare at de næste måneder, eller helt præcis 155 dage også godt må gå lidt stærkt. For om 155 dage er jeg på mit elskede Kreta igen for at tage imod næste års første gæster i Elenas Rejser, som kommer ned for at opleve den græske påske, få en masse oplevelser og en dejlig ferie. Og så går det ellers slag i slag med flere hold gæster i foråret og hele sensommeren. Hvis du vil med på en af de rejser, kan du se hvad vi tilbyder i 2020 på elenasrejser.dk og jeg kan godt garantere, at det bliver i muntert lag.

Ha’ en dejlig weekend og husk at nyd hvert sekund, så tiden ikke går alt for stærkt.

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

 

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 59
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 57

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt