Fortællinger fra Kreta | 66

Fortællinger fra Kreta | 66

Se godt på billedet til denne historie. Det er vejen der fører til Omalos Plateau ved indgangen til Samaria kløften og ja det er sne der dækker området. Sidst jeg var der, i oktober 2019 var det dejlig varmt. Ikke sådan som det nogle gange kan være på Kreta i højsommeren, men rigeligt varmt til at klipklapperne, som jeg ynder at gå i dernede, var varme at have på fødderne. Ja selv den kortærmede løsthængende bomuldsskjorte var næsten for varm at have på. Folk der har gået i Samaria kløften eller i nogle af de andre naturskønne kløfter eller i bjergene ved, at man skal altid skal sørge for at have rigeligt med drikkevand med sig, når man færdes på disse kanter, men det er ikke det mest nødvendige lige nu. Det er derimod snekæder til bilen, masser af tæpper til at varme sig med og noget varm te eller kaffe på termokanden.

For de mange der kun kommer på Kreta i sommerhalvåret er det er et næsten uvirkeligt syn. Men det er et helt almindeligt, at de højtliggende områder er dækket af sne på denne årstid og smeltevandet der kommer når sneen smelter om foråret, er vigtig for vegetationen og dyrelivet i bjergene. Kreta er i det hele taget temmelig bjergrig med fire bjergkæder. I Vestkreta ligger Léfka Ori, De Hvide Bjerge, som alene har mere end 40 toppe, som rager mere end 2.000 meter i vejret. Øens højeste punkt, Psiloritis ligger 2.456 meter over havets overflade. Det ligger i Midtkretas bjergmassiv Ida. Så Omalos med en højde på kun 1.041 meter, hører langtfra til blandt de højeste. Alligevel rager den majestætisk op med sit plateau knejsende over indgangen til Samaria, hvorfra der er en umådelig smuk udsigt, der kan få en nok så stor og voksen mand til at føle sig lille bitte i dette fantastiske inferno af vidunderlig uspoleret natur, der strækker sig 170.000 år tilbage ifølge den danske arkæolog Peder Mortensen, der i 2003 fandt forskellige redskaber (håndkiler, spidshakker og en slags økse eller flækkekniv)  på skrænten mellem Loutro og Anopoli, der kunne spores tilbage til den tid. Da fundene kun er gjort på det sydvestlige Kreta og på øen Gavdos regner man med, at disse tidlige menneskelignende skabninger oprindeligt er kommet fra Nordafrika. Så selvom Afrika ”kun” ligger 300 km væk, er det alligevel en bedrift, der nødvendigvis må få os til at revurdere disse tidlige menneskers formåen.

Loutro ligger på den sydlige kyst af Chania regionale enhed i det vestlige Kreta mellem Hóra Sfakion og Agia Roumeli (udgangen til Samaria-kløften). Hele området er kendt som Sfakia. Landsbyen Hóra Sfakion med kun 265 indbyggere fik sit navn fra det græske ord for "bad" for de mange gamle bade, der findes i området og på Pilgrimsturen, som vi har i Elenas Rejser, kommer vi faktisk til den lille by, når vi går gennem Imbros-kløften, der har sin udmunding netop der.

Kreta, dens natur, klima, befolkning, gæstfrihed, kultur, mad og ja stort set alt, starter for de fleste, ligesom det gjorde for mig selv, ved at man bliver betaget af øen. Inden længe afløses det at være betaget dog af en anden og stærkere følelse af at være besat, for det er en besættelse for mange. Det er der mange ord for som f.eks. Grekofil og Kretamania. Ord der måske ikke klinger så godt i det danske sprog, men ikke desto mindre ord der passer rigtig godt til alle os der bare ikke kan får Kreta ud af tankerne og er nødt til at komme tilbage igen og igen og igen, og hver gang opleve nye ting.

Er du blevet inspireret til at tage med til Kreta og få nogle nye oplevelser, så har vi nogle få ledige pladser tilbage på vores forårsture og ledige pladser på vores sensommer og efterår ture, alle sammen for voksne over 50 år og alle turene med mig som rejseleder.

Vi ses måske på Kreta

Ha’ en dejlig weekend.

 Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 67
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 65

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt