Fortællinger fra Kreta | 69

Ved ikke med dig…. men for mit vedkommende begynder det for alvor at trække i mig, som en cirkushest der bare venter og venter på at komme i manegen efter en lang vinterperiode. Det er selvfølgelig Kreta der trækker i mig og hverken Cirkus Nemo, Mascot, Arena eller hvad de nu hedder, for selvom jeg da ikke er blevet for gammel til at lave kunster, er jeg altså ikke ligefrem nogen cirkushest.

Men der er nu alligevel en vis lighed, for jeg elsker at være i ”manegen” på Kreta og vise andre nogle af alle de vidunderlige steder der er væk fra turisternes virvar, og jeg elsker at krydre med lidt historier om de enkelte steder vi kommer hen, på de grupperejser jeg står for i Elenas Rejser. Og selvom jeg har været på Kreta et utal af gang og efterhånden synes jeg kender øen som min egen bukselomme, er der heldigvis stadig en masse nye opdagelser at gøre også for mig.

I går faldt jeg over et indlæg med navnet ”Notes of Leif” skrevet af en mand ved navn Leif Hansen. Han havde været på ferie på Kreta med sin familie og af ren og skær interesse, sat sig for at finde ud af, om og i givet fald hvordan og hvor Kreta bibelen var nævnt. Han satte søgefunktionen på Bibelselskabets hjemmeside til at undersøge sagen, og der dukkede adskillige henvisninger op. Det kan man alt sammen selv læse mere om, hvis man er nysgerrig nok på det. Jeg syntes, det var en dejlig befriende læsning, for det var skønt at læse om en, der havde den samme passion og nysgerrighed som jeg selv har, om at finde skjulte skatte på Kreta og undersøge historierne bag. Hans fortælling førte mig på lidt andre spor end jeg er vant til, selvom jeg så sent som i efteråret kørte rundt i nøjagtig samme område, som han omtalte. På sydkysten af det vestlige Kreta ligger der nemlig en lille havneby, Chóra Sfakion, hvorfra man blandt andet kan sejle til den sydligste græske ø Gavdos, der også er det sydligste punkt i Europa. Både Gavdos og den lille by Finix står beskrevet i bibelen, hvor Apostlen Paulus er ombord på et skib, der skal fragte ham og 275 andre fanger samt skibets besætning til Rom. Skibet sejler fra Jerusalem nord mod Tyre, over Syrien til Tarsus og videre vest til Myra, nord om Rhodos og sætter kurs stik syd mod syd til Kretas østligste punkt, for så at følge Kretas sydkyst Finix. Skibet skulle ikke til Finix, men i fortællingen berettes om, at man overvejede at overvintre i den lille naturhavn, hvor skibet kunne ligge i læ for vinden, indtil den videre sejtur mod Rom. Skibet nåede aldrig til Rom men blev i stedet revet ud i Adriaterhavet før det led skibsbrud på øen Malta. En fortælling der minder en om den tur mange flygtninge har taget over Adriaterhavet fra Afrikas nordkyst, der for manges vedkommende desværre er endt i det selvsamme hav på tragisk vis.

Det spændende ved Finix er, at den lille havneby med kun ganske få indbyggere, ligger et centralt sted hvis man vil ligge i læ for søndenvinden, netop som man gerne ville. Men det er også en by der ligger så isoleret, at man kun kommer dertil på æselryg, i 4-hjulstrækker eller på motocross cykel. 6-7 km på stenet grusvej med det ene hårnålesving efter det andet og så smal, at 2 biler kun ganske få steder har mulighed for at passere hinanden er vilkårene for at komme dertil, hvis man da ikke vælger søvejen og tager en af bådene der sejler fra Chóra Sfakion. Vores minibus i Elenas Rejser kan desværre slet ikke klare køreturen, så jeg kom ligesom fortælleren Leif Hansen ikke selv til Finix, men måtte nøjes med at stå og betragte det azurblå hav. Men hvem ved, måske en dag finder jeg på at tage turen med et hold gæster ad søvejen til enten Finix eller Gavdos, for at se lidt flere af de perler Kreta gemmer på. Men lige nu står det i forårets tegn, hvor jeg er ved at lægge sidste hånd på de udflugter og oplevelser, som jeg glæder mig til at præsentere for de gæster, der kommer til Kreta på årets første ture med Elenas Rejser.

Ha’ en rigtig dejlig dag

Michael