Spring til indhold
Fri fragt til pakkeshop ved 399,- 🤍 Levering 1-3 hverdage 🤍 4.8/5 på Trustpilot
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP VED DKK 399+
Fortællinger fra Kreta | 72

Fortællinger fra Kreta | 72

Hvad gør man, når man sidder sådan en våd torsdag aften og lige er kommet ind med en drivvåd hund, der selvfølgelig hedder Raki, der ligesom jeg selv slet ikke syntes det var morsomt at komme ud og tisse af til natten.

Ja, i mit tilfælde faldt tankerne på den fortælling jeg gerne skulle have klar til fredag morgen. Men hvad skulle jeg skrive om i dag, når det var så som så med inspirationen?

Tidligere på aftenen talte jeg i telefon med en rigtig god ven på Kreta, der kunne fortælle at vejret på Kreta var stort set det samme som i Danmark lige nu og det sædvanlige kretensiske vintervejr, havde der stort set ikke været noget af, helt ligesom vi i Danmark heller ikke har haft noget vintervejr denne vinter.

Undskyldninger og forklaringer er der nok af, men ingen af os ved jo i grund hvorfor vejret har ændret sig så markant, som det har bare gennem de sidste årtier. Måske har det noget med Poseidon at gøre. Ifølge den græske mytologi var han jo en af de 12 olympiske guder, der fra sin undersøiske bolig herskede havet, floder, åer, bække, kilder og drikkevand og var gud for både og vogne og heste. På billeder kan man kende ham på havet, hestene, og hans trefork, der ligner en kæmpestor gaffel. Men som de øvrige olympiske guder, boede Poseidon ikke på toppen af bjerget Olympen, men som sagt i havet. Med sin karakteristiske trefork, kunne han med et enkelt vift med skabe jordskælv og oversvømmelser, og når det tordnede og lynede, var den ifølge mytologien Poseidons heste og vogne der buldrede i himlen.

Jeg synes der flere steder i den græske mytologi, kan drages paralleller til den nordiske mytologi. Thor i den nordiske mytologi skabte lyn og torden, når han i sin vogn trukket af geder svingede sin hammer og med sit våben kunne han bekæmpe de onde jætter, der levede i Udgård. Det minder da lidt om Poseidon.

Om det så er Poseidon eller Thor der er årsagen til, at vejret har ændret sig så meget som det har gennem tiderne, om det er på grund af os mennesker der gennem årtusinder i stadig stigende grad har svinet naturen til, om det er på grund af Co2 udledningen, drivhuseffekten, fældning af regnskove eller hvad som helst, skal jeg ikke kloge i. Det kan jo også være at det vores kristne Guds meningen at det skal væres sådan eller det er bare tilfældigt…..hvem mon tør give det endegyldige svar? - Jeg tør ikke. Men i det spørgsmål ligesom i så mange andre spørgsmål som vi mennesker ikke kan svare helt sikkert på, har det gennem alle tider være meget bekvemt at tro. ”Hvis troen kan flytte bjerge, kan den vel sagtens flytte sådan en lille Klint som mig”, sagde den gode Hr. Klint i den gamle Hostrup komedie Gjenboerne, og ja det kan den og det har den altid kunnet, tror jeg i hvert fald på.

Men lige på ét punkt tror jeg nu hverken på, at troen kan flytte bjerge, eller alt muligt andet skulle kunne hjælpe, når en drivvåd hund med masser af pels kommer ind i entréen, står lidt og venter på det rette tidspunkt, for så at ryste sig så alt i nærheden bliver pjaskvådt.

God våd weekend til jer alle 

 Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 73
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 71

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

* Påkrævet felt