Fortællinger fra Kreta | 83

Jeg tror langt de fleste af os der elsker Grækenland og bare ikke kan få nok af den græske kultur, den græske mentalitet, gæstfriheden, maden, klimaet og ja, sådan kan man blive ved, går alle i en spændt forventning, om den årlige tur til Kreta, en af de andre skønne øer eller til fastlandet, overhovedet bliver til noget i år. Alt dette satte Corona en brat stopper for og selvom hele Corona situationen selvfølgelig fylder meget, er vi mange der bare gerne snart vil ned og have lidt sol og varme på vores foretrukne feriested.

Der bliver åbnet for turister i år i hele Grækenland, men det bliver ikke uden restriktioner, men det er slet ikke det der er spørgsmålet. Spørgsmålet er snarere, om der er fly og billetpriserne bliver til at betale, for rejsebranchen og flyselskaberne har i den grad lidt tab af astronomisk størrelse og ingen ved i hvor høj grad det vil påvirke priserne fremadrettet. I Danmark har der den sidste tid været megen snak om hjælpepakken til rejsebranchen, som egentlig slet ikke er en hjælpepakke men derimod et lån der, ligesom andre lån, skal tilbagebetales. Medierne har været og er stadig fulde af tiltag og statistikker omkring Corona og det er naturligvis meget forståeligt. Men det er også noget der utvivlsomt vil påvirke både den danske og internationale økonomi fremadrettet. Store velrenommerede firmaer må afskedige folk i massevis, mange står selskaber på kanten af konkurs og bliver kun reddet i ellevte time af de respektive landes regeringer, hjælpepakker eller smarte finansmænd, der øjner en chance for at score den store gevinst, ved at slå til nu og opkøbe de nødlidende selskaber. 

På Kreta såvel som på alle andre græske øer, er langt de fleste hoteller, restauranter og andre virksomheder, ikke aktieselskaber eller anpartsselskaber sådan som kender det fra Danmark, men derimod personligt ejede familievirksomheder. Så når det går galt for en af dem, går det galt for hele familien, for hele privatøkonomien er typisk bundet op på virksomhedens økonomi. Til gengæld ligger det i de græske gener, at man sætter tæring efter næring og i øvrigt strækker sig meget længere, end hvad de fleste andre er parate til. Nogle opfatter dette som græsk stædighed og det kan der da godt være noget om. Mon ikke mange af jer selv har oplevet i det græske, at der er én eller to personer i en lille butik uden synderlig stort udvalg af varer og tilsyneladende uden kunder det meste af dagen. Når så der endelig er en kunde, som dig måske, er der ingen grænse for hjælpsomheden, taknemmeligheden og et kæmpe smil, selvom du måske kun køber en is til halvanden Euro? – Det er dem og mange andre af samme slags, der for alvor kæmper for overlevelse. De har nemlig ikke noget sikkerhedsnet, arbejdsløshedsforsikring, understøttelse eller hjælpepakker. De må klare sig selv god de nu kan.

Min erfaring fortæller mig dog, at det netop er dem der kommer til at klare sig bedst. Det er dem der ikke tager imod almisser, men stædigt kæmper for den forretning og det livsværk som de har sat i scene.

Måske det var noget at tænke over, når du igen kommer til dit græske ferieparadis. Hotelejeren og restauratøren må i år forvente kun at have en halv sæson og dermed kun en halv indtægt, men du kan godt forvente at få mindst samme udstrakte service som du er vant til.