Fortællinger fra Kreta | 85

Fortællinger fra Kreta | 85

Nu giver jeg stafetten videre…..

Efter snart 2 år med ugentlige fortællinger, synes jeg det nu er tiden til at sige helt stop med disse fortællinger, eller i det mindste holde en længere pause. Det er nu ikke fordi jeg ikke har mere at fortælle, flere anekdoter eller andre små pudsigheder fra det græske og mit liv i øvrigt. Men ligesom en billedkunstner, ligger kunsten ikke i bare at blive ved med at hælde maling på lærredet. Kunsten ligger i at finde det tidspunkt, hvor nok er nok, og udtrykket stadig er der, hvor man har sig selv med og kan genkende sig selv i det man laver.

Det lærte jeg også da jeg i sin tid fik interesse for blomsterdekoration. Jeg var bybud hos blomsterhandler Sten Thomsen på Østerbrogade i København og jeg var ikke gammel nok til, at mine forældre ville lade mig cykle rundt med buketter der skulle leveres. Så det foregik på gåben og jeg skal love for, at jeg fik traskes Østerbro tyndt og kom i enhver afkrog af den københavnske bydel. Det var en ussel løn jeg fik, for jeg var jo over dobbelt så lang tid om det som alle andre, fordi jeg kun måtte gå rundt, og oftest med flere buketter i hænderne. Men det var nok meget sundt med både den friske luft og mange kilometers gang hver eftermiddag, når skolen var slut. Der var dog også en lille hage ved det, for jeg var dengang, ligesom nu, rigtig glad for både kogte røde og ristede pølser, og der var der i 60-erne en del pølsevogne overalt. Så mine surt optjente penge som bybud, gik til pølser og der er ikke den pølsevogn på Østerbro, jeg ikke har besøgt endda mange gange. Det bedste var, når der blev givet lidt drikkepenge fra modtagerne af blomsterne, for så kunne der lige skrabes sammen til en pølse eller to mere. Derfor brugte jeg al min energi på, at gøre et godt indtryk hos modtagerne af de smukke buketter som jeg leverede, og der blev skruet helt op for charmen, med den skumle bagtanke, at det så nok ville give lidt ekstra drikkepenge. Man kunne dengang købe en kradser, altså et pølsebrød med ketchup og sennep for 20 øre tror jeg det var og oftest fik man 50 øre i drikkepenge, så der skulle ikke mange leveringer til, før der både var til pølse og brød. Men af og til stødte man så på nogle gamle damer der følte, at de var åh så fine, fordi de boede på Østerbro, eller sådan næsten i Hellerup. Her kom man og leverede en flot stor buket fra en slægtning, opførte sig pænt og dannet, bukkede og sørgede selvfølgelig for at håret var vandkæmmet inden man ringede på dørklokken, og hvad skete så? – Damen tog imod buketten, bad en om at vente lidt, gik ind og hentet sin pung, kiggede ned i den og tog med to fingre en 10 ører frem, holdt den lidt inden hun rakte den rem med ordene: ”Værs’go min dreng – her har du lidt til din uddannelse eller måske en biograftur” -  Det var ikke meget uddannelse de 10 øre rakte til og en biografbillet kunne det heller ikke blive til. Ikke en gang en kradser kunne man få for de penge. Men 10 Pinochio kugler kunne man få i løs vægt, men det gad jeg ikke. Så syntes jeg det var meget sjovere at smide 10 øren ind gennem brevsprækken med en bemærkning om, at jeg ikke ville tage imod damens sidste spareskillinger eller hvad jeg nu lige kunne finde på.

Det var lidt kedeligt at gå rundt med blomster, men den gode Sten Thomsen mente nu også, at jeg havde andre evner som han kunne bruge i sin blomsterbutik. Så jeg blev forfremmet til at arbejde i kælderen under butikken i månederne op til jul. Her skulle jeg hjælpe med at lave juledekorationer og binde kirkegårdskranse. Det kunne jeg godt lide, bortset fra Sten Thomsens store ildelugtende cigarstump som han altid havde i munden, men det lærte jeg at leve med. ”Det er ingen sag bare at komme mere og mere på sådan en dekoration, men det er en kunst at vide hvornår man skal stoppe, Det er også der pengene ligger” sagde han.

Med de ord vil jeg ønske jer en rigtig god sommer som dog ikke kan holdes i de vante græske omgivelser før tidligst 1/9-20.

Hvis der er nogle der får udprægede abstinenser af ikke at komme til Grækenland eller høre lidt fra Kreta, så kom endelig forbi vores butik i Hem, hvor der altid er græsk musik, stemning og en masse af alle de lækre græske produkter.   

Med venlig hilsen, og tak for nu.
Michael Halle

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 84

Kommentarer

Svend Erik Jørgensen - august 4, 2020

Fin lille historie.

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt



Trustpilot