Spring til indhold
Fri fragt til pakkeshop ved 399,- 🤍 Levering 1-3 hverdage 🤍 4.8/5 på Trustpilot
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP VED DKK 399+
Limoncello

Limoncello

Limoncello – hvad er det?

Den skønne italienske citron likør Limoncello er elsket af mange, og det er fuldt forståeligt! Har du rejst i Syditalien, er du helt sikkert stød på denne skønne drik!

Den er frisk, sød, syrlig og forfriskende, og den kan serveres til det meste hele året rundt! Du kan endda nemt selv lave Limoncello, men den er også let at finde i de fleste butikker og online webshops.

Limoncello serveres typisk som digestive efter maden, men du kan også servere den til desserter og lignende, for eksempel går den skønt sammen med en portion lækker italiensk tiramisu!

Du kan også vælge at bruge den i drinks, som ingrediens i desserter og kage, sammen med is eller som longdrink der kan sippes over længere tid, for eksempel på terrassen til sommerens smukke solnedgange. Den er god til gæster, større festlige lejligheder eller blot for at tilføje et strejf middelhavs stemning på en almindelig hverdagsaften derhjemme. Saluti!

Limoncello kommer fra Syditalien, mere specifikt områderne omkring Amalfikysten, Napoli, Sicilien og Sardinien. Særligt byen Sorrento i Napoli er kendt for deres skønne Limoncello!

Denne skønne citron likør er noget som de fleste italienere har deres egen familie opskrift på, og næsten altid har mindst et par flasker stående af! Basisingredienserne er generelt de samme, men der kan være store variationer i mængde, lagringstid osv.

 

Hvordan laves Limoncello?

Limoncello laves af 4 ingredienser, som er stærk, smagsneutral alkohol, citronskal, sukker og vand. Citronskallen skal trække i 2 ugers tid i så stærk en alkohol så muligt, så aromaen, olierne og smagstofferne kan trænge ud i alkoholen. Italienerne bruger gerne en alkohol på 95%, men det er ikke altid let for den almindelige forbruger at få fat i denne styrke alkohol. Derfor kan du med lige så stor succes bruge en helt almindelig flaske vodka! Det eneste der ændres, er at italienernes sukkersirup indeholder mere vand end den du skal bruge. Til slut ender en flaske Limoncello typisk på omkring de 30% alkohol.

Efter citronen har trukket, laves en sukkerlage på sukker og vand, som koges indtil alt sukkeret er opløst, og du har en lækker sød sirup. Herefter blandes det hele sammen og sættes på køl. Efter en uges tid kan du servere din helt egen, iskolde skønne limoncello! Jo længere den trækker, jo blødere og bedre bliver den i smagen. Og din hjemmelavede limoncello kan holde sig i op til 2 år, men vi garanterer dig at du har tømt den langt før det!

Der findes som sagt et hav af opskrifter, men et af buddene er skallen af 10 økologiske citroner, 1 l smagsneutral vodka, 6 dl vand og 4 dl sukker. Hvis du ikke er til den helt søde limoncello, kan du også vælge at erstatte noget af vandet med lidt citronsaft. Prøv dig frem, og find din helt egen hemmelige opskrift, ligesom italienerne!

 

Hvordan drikker man Limoncello?

Denne skønne likør er drikkeklar lige som den er, naturligvis iskold og gerne i afkølede små glas! Men du kan også vælge at bruge den i drinks, et par eksempler på dette kunne være:

 

Tangerine dawn:

  • 2 cl hvid Vermouth
  • 3 cl Limoncello
  • 5 cl mandarin saft

Ingredienserne mixes i en shaker og serveres i et lowball glas eller andet cocktail glas, fyldt godt op med is. Pynt gerne med en skive citron, et bånd mandarinskræl eller en lille spiselig sommerblomst!

 

Limoncello Spritz:

  • 10 cl Prosseco (eller anden mousserende vin)
  • 3 cl Limoncello
  • 3 cl tonic

Serveres i et rødvinsglas eller andet højt glas med is, start med at tilsætte Proseccoen og derefter de efterfølgende ingredienser, direkte i det glas du vil servere i. Slut gerne af en citronskive på kanten, og nyd!

Cremoncello:

  • 3 cl Limoncello
  • 3 cl kold fløde

Denne skønne, bløde drink er yderst nem at lave! Tilføj blot de to ingredienser i et lavt glas med is, og nyd den skønne dessertagtige drink efter et godt måltid. Saluti!

 

Limoncello Gin Fizz:

  • 4 cl Gin
  • 2 cl Limocello
  • 10 cl tonic

Et stort glas fyldes med is, og alkoholen hældes i først. Til sidst tilføjes tonic, og drinken røres forsigtigt sammen med en lang ske. Tilføj en skive citron og nyd smagen af skøn, syrlig gin tonic, perfekt til alle sommerens sammenkomster!

 

Hvad kan man ellers bruge sin skønne Limoncello til?

Limoncello er, grundet sin skønne søde og syrlige smag, perfekt til desserter!

Der findes mange opskrifter med denne skønne italienske citron likør, men et par bud kunne være:

Is med Limoncello

En anden klassisk måde at bruge Limocello på, er som dessert med en god flødeis!

Find blot dine yndlings dessert skåle, anret et par kugler god vanilje is i hver skål og slut af med et skvæt skøn limoncello! Denne dessert er både frisk, cremet, sød og syrlig! Her kan de fleste være med, helt fra bedstemor til unge voksne mennesker. Velbekomme!

 

Limoncello cheesecake

Limoncello er perfekt til cheesecake! Den syrlige sødme komplimenterer ostecremen på suveræn vis, og der findes utallige opskrifter på nettet der hylder denne kombination!

Prøv at lave bunden af for eksempel rutebiler, der blendes sammen med smør og lidt sukker, samt en knivspids salt. Denne sprøde, søde bund med et strejf af kanel gør denne cheesecake skøn til efteråret og de koldere måneder, hvor andre cheesecakes kan være mere lette og sommerlige.

Limoncello tiramisu

Den højtelskede italienske Tiramisu, nu i en lækker, ny og frisk forklædning! Her er kaffe og cognac nemlig erstattet af den skønne Limoncello likør. Ellers er opskriften præcis det samme!

Kagen bliver flot gul, og den friske citrus smag går perfekt sammen med Mascarpone. Denne version af Tiramisu er perfekt til de varme sommerdage, hvor den søde tand kræver noget friskt, let og sødt!

 

Som du måske kan fornemme, er Limoncello lidt af et musthave! Hvis du ikke har mod på at lave din egen hjemmelavede flaske citronlikør, finder du selvfølgelig et par forskellige varianter på vores hjemmeside!

Prøv for eksempel den klassiske Limoncello fra Villa Massa, den eksklusive Limoncello fra Le Pont eller måske en græsk version fra det skønne mærke Mediterrane?

Alt i alt, er Limoncello er skønt bekendtskab du ikke vil fortryde!

Saluti fra Elenas!

Forrige artikel Shake It
Næste artikel Tapas