
Pasteli
Dette er en meget simpel snackbar til at stille den lille sult, som traditionelt beskrives som en pasteli, der blot betyder en sesam og honning bar.
Portioner: 8-16 stk.
Ingredienser:
140 g sesam
140 g honning
50 g sukker
1 skal fra citron, revet
nips salt
10 g pistacianødder
Tilberedning:
- Til at lave og støbe disse sesam og honning barer har jeg anvendt en 2 liters rugbrødsform på ca. 10 x 30 cm.
- Du kan også vælge at benytte en anden form, for det spiller ingen rolle om barerne er kvadratiskte eller aflange.
- Beklæd formen med bagepapir smurt med lidt olie.
- Jeg skærer altid bagepapiret i strimler, der passer hhv. på den ene og an- den led, så de ligger som et kryds i formen. På den måde får jeg ikke dumme hjørner med for meget bagepapir.
- Rist dine sesamfrø og sæt dem til side.
- Sukker smeltes uden at røre i det og honning tilsættes sammen med det revet citronskal og et lille nips salt.
- Smør evt. din dejskraber med olie, på den måde undgår du at sukker- blandingen klistrer fast til dejskraberen.
- Sesamfrøene blandes i sukkerblandingen, og det blandes godt sammen. Hæld massen i formen, pynt med hakkede pistacienødder og lad massen i formen køle på køkkenbordet.
- Når massen har sat sig, inden den bliver for hård, skærer du passende stykker, inden du lader dem køle helt.
- Opbevares i lufttæt beholder
Kali oreksi / Velbekomme!
Læg en kommentar