Marmelade

Opfindelsen af marmelade og syltetøj skete, da man ville finde en måde at gemme de friske frugter til vinteren, og i Grækenland blev de tidligste marmelader fremstillet af abrikos, figner, nektariner og fersken, da disse frugter gror godt i middelhavsklimaet og var nemme at få fat i. I det gamle Grækenland hed marmelade Melimilon, som minder om den moderne marmelade, men blev i stedet fremstillet ved at koge frugten i vin og konservere det ved hjælp af honning.

I dag er processen noget mere moderne, og marmelade bliver ofte fremstillet ved at henkoge de friske frugter og bær, samt at konservere dem ved hjælp af pektin. Forskellen på marmelade og syltetøj er, at syltetøj ofte har et højere sukkerindhold og marmelade også ofte bliver konserveret med citrus eller citronsyre.

Da marmelade tit har et relativt lavt sukkerindhold, betragter grækerne det som en del af en sund middelhavsdiet. Frugten i marmeladen indeholder vitaminer som for eksempel C-vitamin, antioxidanter og fiber, som kan være svære at få nok af om vinteren.

Grækere spiser marmelade som vi gør, altså på brød og i desserter, men ud over det kan de også finde på at bruge det til at marinere kød og til at søde te. Som marinade fungerer marmeladen som en sød glace til kødet, som passer rigtig godt til f.eks. svinekød eller lam. Her er det nok ikke jordbærmarmeladen man skal finde frem, men varianter med citrus eller evt. figen komplimenterer det rigtig godt. Marmelade kan tilføres til bagværk for sødme og væskeindhold, prøv for eksempel at tilføje marmelade til muffin dej, bolledej eller pandekagedej. Mulighederne er mange, og her på siden finder du smagsvarianter der kan bruges til det hele!