Fortællinger fra Kreta (2)

Skrevet af Michael Halle den

Sidste dag på Kreta for Elenas Grupperejser i år.

Så er vores første tur med Elenas Grupperejser ApS så småt ved at tage ende. Det har været en fornøjelse at have vores 8 gæster på besøg hernede og meget glædeligt at den lille gruppe utrolig hurtigt blev til sådan en slags lille sammentømret familie. Der har fra første dag været en fantastisk dejlig stemning, så det er jo ingen sag at være rejseleder for sådan en gruppe.

Jeg tror faktisk at jeg har fået smittet deltagerne med min egen kærlighed til Kreta, for de har alle sammen allerede sagt, at de helt sikkert vil herned igen. Om det så lige bliver med Elenas Grupperejser eller de selv vælger at tage herned på egen hånd ved jeg ikke, men det kunne da være rigtig morsomt at tage den samme gruppe med på endnu en tur herned på et tidspunkt.

Jeg er ikke i tvivl om at gæsterne, hvor kun den ene deltager har været på Kreta tidligere, alle har fået en masse nye indtryk og spændende oplevelser med sig i bagagen. Men det er nu også dejligt, at også jeg selv til stadighed finder nye steder og opdager nye sider af Kreta selv efter 13 år, hvor jeg er kommet her adskillige gange hvert år, og opholdt mig hernede i længere tid. Jeg har i år fundet min nye bedste ven, Manolis Tsouris, der er kunstner med stort K. Han skærer alt i træ, (oliventræ selvfølgelig) lige fra de allermindste brugsting til de allerstørste skulpturer. Han siger selv at man i hans workshop i den lille by Topolia på Vestkreta kan opleve hvad der sker når ”træ møder galskab”. Om Manolis er gal eller ej i hans udtryk skal jeg ikke kunne sige, men et er sikkert – han er meget forskellig fra alle andre jeg kender. Selv hans indpakning er et kunststykke i sig selv og der er intet der er overladt til tilfældighederne.

Et besøg i hans workshop starter med en kop græsk kaffe og en flaske vand hvis man har lyst, og så kan man ellers gå rundt og se alle de unikke både store og små kunstværker, han fremstiller henover vinteren. Skulle man få lyst til at købe noget i hans butik, får man en oplevelse langt udover det sædvanlige bare i hans måde at indpakke varerne på. Men et godt råd hvis man besøger hans værksted er at afsætte rigtig god tid, for der går hurtigt en times tid eller mere bare for at se hans butik, og endnu længere hvis man også skal have nogle historier med på vejen af den langhårede og fuldskæget troldmand med det lune glimt i øjet. Nå ja, og så skal man også have tålmodighed til at vente på at de varer man køber bliver indpakket på sin helt egen og meget personlige måde.

I dag skal vi til vinsmagning på Dourakis Vingård hvor gæsterne skal være med til at smage og udvælge nogle af de vine vi meget snart får i Elenas butikken i Danmark, så det tror jeg alle ser meget frem til. I aften slutter vi af på typisk græsk manér, med helstegt lam på spyd og levende musik til udsigten af solnedgangen over middelhavet, inden turen for gæsterne går hjem igen i morgen.

Ha’ en rigtig god weekend alle sammen og følg med på bloggen hvor der allerede næste fredag kommer nyt fra det græske.


Del denne artikel



← Ældre artikler Nyere artikler →


Skriv en kommentar

Vær opmærksom på at kommentarer skal først godkendes før de bliver offentliggjort.