
Stifado
Gryderet med kød og perleløg
Stifado er en meget populær og smagfuld græsk sammenkogt ret med okse, kalv eller kanin. Hemmeligheden ligger i at lade retten simre og til sidst koge saucen ind. Blandingen af krydderier giver retten en himmelsk smag.
Portioner: 4 personer
Ingredienser:
800 g kød
1 kg perleløg/små løg (20-30 stk)
2 spsk rødvinseddike
1⁄2 dl cognac
2 dl rødvin
1 stor moden tomat
1 tsk tomat puré
1 laurbærblad
1⁄4 tsk allehånde
1⁄4 tsk muskatnød
1⁄4 tsk hvidløgpulver
1⁄4 tsk kanel
1⁄4 tsk oregano
salt
peber
Tilberedning:
- Forbered kødet ved at skære det i passende stykker og sautere det i por- tioner i lidt olie, indtil det er brunet på alle sider.
- Når alt kødet er stegt, sættes det til side.
- Gør dine perleløg klar og sauter dem i den samme olie, der blev brugt til at brune kødet. Sauter dem ved svag varme i små 10 minutter indtil løgene er blødgjort.
- Tilføj eddike, cognac og vin. Dæk til og lad det simre i nogle minutter.
- Hak tomaten og tilføj den sammen med kødet, tomatpuré og krydderierne. Tilføj vand til det dækker kødet, kog op og sænk varmen.
- Lad retten simre under låg i 1 11⁄2-2 timer, eller indtil kødet er mørt og saucen er reduceret. Kig til retten undervejs i tilfælde af at det er nødvendigt at tilføje mere vand. Den sidste halve time kan låget fjernes.
- Smag retten til med salt og peber og server.
- Serveres med pasta, ris, kogte kartofler eller kartoffelmos.
TIP: Du kan evt. marinere kødet natten over eller mindst 6 timer.
Bland krydderierne med olivenolie, tilsæt kødet ,der er skåret i småstykker og lad det hvile. På den måde får kødet meget mere smag.
Læg en kommentar