Spring til indhold
Fri fragt til pakkeshop ved 399,- 🤍 Levering 1-3 hverdage 🤍 4.8/5 på Trustpilot
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP VED DKK 399+

Spansk Olivenolie

Filtrer (land, mærke, mm.)

Denne kollektion er tom

Se alle produkter

God olivenolie er uundværligt i det spanske køkken, og det bliver brugt til alt fra stegeolie, dressing, smagsgiver, marinade, dyppelse og topping! Du vil nærmest ikke kunne lave spansk mad uden olivenolie!

Udover at smage godt har olivenolie også mange super sunde egenskaber, og det er en af grundene til at middelhavs diæten bliver set som en af verdens sundeste! Olivenolie er sprængfyldt med antioxidanter, vitaminer og umættede fedtstoffer, som hjælper til optimal funktion af hjernen og kroppen, og efter sigende, skulle det også nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, forebygge diabetes, hjælpe med at balancere hormoner og nedsætte gener ved for eksempel leddegigt. De sunde umættede fedtstoffer kan sænke dårligt kolesterol samt medvirke til en forynget hud og flotte negle samt skinnende, stærkt hår. Der er masser af gode grunde til ikke at spare på de gyldne dråber!

Hvilke oliven sorter bruges til olivenolie?

Nogen af de mest typiske oliven sorter der bliver brugt til at fremstille oliven, er sorterne Arberquina, Cornicabra og Picual.

Arberquina er en relativt lille oliven, som giver en meget flydende og mild olie. Den er frugtig, sødlig og næsten uden bitterhed eller skarphed. Den giver en god allround olivenolie som både kan bruges som dressing, dyppelse til et godt stykke brød eller topping på skønne spanske anretninger! Den egner sig bedst til at spise uopvarmet. Arberquina sorten stammer oprindeligt fra Catalonien, men er i dag meget udbredt i det meste af Spanien!

Cornicabra oliven sorten har fået sit navn grundet sin lighed med gedehorn, da den har en let buet form og spids ende. På spansk hedder gedehorn Cuerno de cabra. Olivenolie lavet på den grønne Cornicabra oliven er en frugtig og aromatisk olie, med let bitterhed samt noter af æbler og olivenblade. Det er en af de mest dyrkede sorter i Spanien, og du finder typisk Cornicabra olivenlunde i Madrid, Toledo, Badajoz og Ciudad Real.

Picual er en sort oliven med stor personlighed og gode kulinariske egenskaber! Olie fra Picual oliven er nemlig ret varmeresistent og stabil, hvilken gør den til en fortrinlig madlavningsolie med mindre bitterhed og harskhed, som nogle olivenolier godt kan få under opvarmning. Den har en fyldig krop samt let skarphed og mild eftersmag, hvilket også gør den god til at spise rå. Sorten Picual dyrkes oftest i områderne Granada, Cordoba og Jaén, men er også dyrket i Castilla-La Mancha med stor succes.

Udover disse klassikere findes der et utal af skønne spanske olivenolier, med hver deres fantastiske egenskaber! Gå på opdagelse i det spanske olivenolie univers, og find din favorit!