Spring til indhold
Vi holder OPHØRSUDSALG og du kan læse om FRAGT & BETINGELSER her!
Vi holder OPHØRSUDSALG og du kan læse om FRAGT & BETINGELSER her!

Lukning af Elenas.dk

 

17. maj 2024
Lukning af Elenas.dk😢
Ja…
Dagens nyhed er ikke en af de sjove, for efter 12 år med Elenas.dk er der taget beslutning om at lukke for forretningen.
Det har desværre ikke lykkes os at få salget til at følge med i forretningens udvikling, hvorfor muligheden for at gøre Elenas.dk til en sund forretning ser ud til at have længere udsigter end forventet.
Derfor kan det ikke længere hænge sammen at fortsætte med driften, til trods for at vi forinden inflation og krigen i Ukraine mærkede stor vækst og efterspørgsel, som også har skabt den forretning vi har i dag.
Markedet har siden ændret sig og har været noget vi som lille privat virksomhed har kunnet mærke.
Derfor vil vi i denne weekend starte et ophørsudsalg af vores resterende varelager.
Der vil samtidigt være ændring i vores telefontider, leveringspriser og afsende dage, så vi kan optimere denne sidste del mest muligt, indtil den 30. juni 2024 som vil være vores sidste dag med drift i Elenas.
Den næste uges tid vil vi derfor også bede om lidt ekstra forståelse, da både disse ændringer, forventelig stor ordretilgang samt nedsat personale kommer til at betyde lidt forsinkelser til en start.
Dog forventer vi at få vendt om på det igen, så alle ordrer ekspederes indenfor samme uge de bestilles.
Og til dig kære kunde, følger, opbakker, leverandør, ven, familie eller bekendte…
Et KÆMPE tak skal lyde for at gøre Elenas.dk til hvad den er i dag, for selvom det er en trist nyhed nu, så ligger der 12 år forinden hvor vi har nydt at kunne sælge en masse fantastiske produkter, hovedsageligt fra Grækenland.
Du har betydet meget mere end du måske kunne tro, og gør fortsat!
Derfor en kæmpe tak til dig!
Det skal også siges at vi arbejder sideløbende med et muligt salg af Elenas.dk så du forhåbenligt kan fortsætte handlen hos nye ejere, som vil sætte en mindst ligeså stor ære i at sørge for en fantastisk handel på Elenas.dk
Omkring vores grupperejser til Kreta, har denne nedlukning af shoppen ingen påvirken på de allerede solgte billetter samt mulige fremtidige turer, da anden løsning er fundet.
For jer med billetter allerede, vil I blive kontaktet direkte for nærmere besked, indenfor de næste par uger.
Endnu engang et kæmpe tak til alle som har været en del af denne rejse!
De bedste hilsner Victor