Fortællinger fra Kreta | 74

Fortællinger fra Kreta | 74

Ja så blev det igen fredag og endnu en gang skal I belemres med en lille fortælling fra mig, og det er i dag desværre ikke en af de mest opmuntrende.

Den sidste lille uges tid er tusindevis af migranter valfartet mod den Græsk/Tyrkiske grænse fordi  den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i fredags annoncerede, at Tyrkiet havde "åbnet dørene" for migranter i landet. Det betød, at tyrkerne ikke længere ville stoppe migranterne på deres vej mod det forjættede EU og Europa. Men Grækenland der er EU’s ydre grænse, havde ikke åbnet grænsen til EU og det kom derfor til mange konfrontationer.

Ifølge FN er der netop nu mere end 13.000 migranter samlet ved grænsen til Grækenland og de græske myndigheder er sat i højeste beredskab for at sikre en illegal indvandring. Det forlyder at yderligere 76.000 migranter er på vej mod grænsen, men det er dog et tal der kun er bekræftet af Tyrkiet.

Hvad der er rigtigt eller forkert, skal jeg slet ikke gøre mig klog på og i sidste ende er det er politisk spørgsmål, som også let i sig selv kan give anledning til alvorlige uoverensstemmelser på den politiske arena specielt i EU, hvor der nu er indkaldt til ekstraordinært hastemøde i Kroatien, hvor EU’s udenrigsministre skal diskutere situationen.

Ifølge de græske myndigheder er de fleste migranter, som de pågriber ved grænsen i øjeblikket, fra Afghanistan. Afghanerne har nemlig dårligere forhold i Tyrkiet, hvor de har sværere ved at få opholdstilladelse. Men særligt krigen i Syrien har tynget tyrkerne, der i øjeblikket huser omkring 3,7 millioner syriske flygtninge. Derudover har den seneste tids voldsomme kampe i det nordlige Syrien fået endnu flere syrere til at søge mod nabolandet.

Det er skræmmende billeder af mennesker på flugt man dagligt ser i TV, på nettet og avisernes forsider. Mennesker der flygter fra krig og ødelæggelse, for så at møde korporlig modstand og blive frataget deres ejendele. En sandhed med klare referencer til, hvad millioner af mennesker måtte gennemleve under anden verdenskrig.

Bliver vi mennesker da aldrig klogere, og er det helt umuligt at forestille sig en verden, hvor vi som mennesker kan leve sammen i tryghed og harmoni. Nej, det gør vi nok ikke og ja, det er tilsyneladende en umulig forestilling.

Alt handler om at have magt, om at overgå hinanden, være bedre, hurtigere, smartere, tjene flere penge end naboen osv. Men i sidste ende har den form for magt og begær ingen som helst betydning, for den dag vi ligger 7 alen under jorden, er den magt ikke længere nogen betydning. Lige så lille betydning havde den da vi blev født. Helt nøgne uden nogen form for beskyttelse udover den vi fik fra vores forældre. Den eneste form for magt vi strengt taget behøver som mennesker, er kærlighedens magt, og det er den eneste form for magt, som vi hurtigt løsriver os fra op gennem livet, for så til sidst at ende samme sted.

I mine unge dage var de Love, peace and harmony symbolerne der blev malet på husmurene. Os unge ville dengang have fred på jorden og ville leve vores liv i fordragelig med alle andre uanset nationalitet, farve og køn. I 1986 var jeg med til at arrangere og producere en vinylplade med titlen ”Peace on Earth” til fordel for Unisef. Vi samlede en række kunstnere fra Skandinavien og indspillede pladen henover et par dage. Det kom der et ganske hæderligt resultat ud af og med den (som du kan høre her: https://www.youtube.com/watch?v=4WNleFvtj5U) vil jeg ønske os alle en dejlig fredfyldt weekend og håbe at vi en dag kan komme til at opleve ”Fred på Jorden” og kun at være besat at ”Kærlighedens magt” der som der står skrevet overgår alt.

P.S. Kvaliteten af pladen er desværre meget ringe, men det er en plade der stammer fra en radiostation der tilsyneladende har spillet den rigtig mange gange.

 Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 75
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 73

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de er synlige

* Obligatorisk felt