Spring til indhold
Elenas.dk er ophørt og dermed lukket ned fra 1. juli 2024.
Elenas.dk er ophørt og dermed lukket ned fra 1. juli 2024.

Spanske Oliven

Filtrer (land, mærke, mm.)

Denne kollektion er tom

Se alle produkter

Oliven er en fundamental del af det spanske køkken, både i deres oprindelige form og som olie, tapenade og opskrifter mm.

I Spanien vil du typisk få serveret oliven ved siden af en drikkevare eller som aperitif på en restaurant imens du venter på maden. De kan også blive serveret sammen med ost og serrano skinke eller andre tapas.

Især grønne oliven er populære i Spanien, men sorte oliven spises selvfølgelig også med glæde! Der dyrkes ca. 200 forskellige olivensorter i Spanien, og de har hver deres skønne karakteristikker og anvendelser!

De mest udbredte oliven

Blandt de mest populære kan du støde på Gordal, Arberquina, Manzanilla, Cornicabra, Verdial og Picual.

Gordal er en af verdens mest kendte olivensorter, og dette skyldes dens iøjefaldende størrelse og fantastiske smag! Denne skønne grønne sort bruges udelukkende som bord oliven, da dens fedtindhold er relativt lav i forhold til andre olivensorter, og grundet størrelsen giver den en kødfuld bid der gør den fænomenal at spise! Gordal kommer oprindeligt fra Sevilla i Andalusien, men har også spredt sig til andre områder i Spanien hvor den er dyrket med stor succes!

Arberquina er i stik modsætning til Gordal en meget lille oliven, som ofte bliver brugt til at lave olivenolie. Olie lavet på Arberquina er typisk meget flydende og mild i smagen, sødlig og næsten ingen bitterhed eller stærk eftersmag. Det giver en olivenolie af høj kvalitet som egner sig fortrinligt til at dyppe brød i, toppe lækre spanske retter eller bruge som dressing på salat! Arberquina er en grøn olivensort og den kommer oprindeligt fra Catalonien, men dyrkes i dag stort set i hele Spanien.

Manzanilla betyder lille æble, da dette er en frugtig oliven der ligner lidt et lille grønt æble. Den bruges både som bord oliven og til fremstilling af olivenolie, og smagen er balanceret med noter af frisk klippet græs, mandler, grønne æbler og tomater. Det er en oliven som giver en medium mild olie, der både smager frugtigt samt har en anelse skarphed. Oliven er super til dig der ønsker en olivenolie der smager af lidt uden at være alt for frembrusende. Og så er det en af de mest typiske bord oliven som du kan møde på restaurant borde over hele Spanien! Den dyrkes både i Sevilla, Madrid, Valencia og Salamanca.

Cornicabra har fået sit navn grundet dens let buede form, som godt kan minde lidt om et gedehorn. Cuerno de cabra betyder nemlig gedehorn. Det er også en grøn olivensort, og den bruges typisk til at lave olivenolie af. Olie lavet på Cornicabra er aromatisk, frugtig med noter af olivenblad og æble, samt en let bitter eftersmag. Den dyrkes typisk i Madrid, Toledo, Ciudad Real og Badajoz. Den er en af de mest dyrkede sorter i Spanien, hvis man kigger på det overordnede olivendyrkende areal i Spanien. Derfor kan du godt vide dig sikker på at møde denne skønne oliven i løbet af dit spanske eventyr!

Verdial er en skøn oliven med mørkt skind som findes i to varianter, en fra Malaga og en fra Huelva. Forskellen imellem de to er at den fra Huelva er en anelse mere skarp og pikant i smagen, men begge sorter er super smagfulde oliven med frugtigt kød. Smagen har noter af figner, mandler og modne frugter. Mundfølelsen er først relativ mild, hvor eftersmagen er mere kraftig og intens. Verdial spises både som bord oliven og bruges til at lave olivenolie. Farven på olivenolien er smuk kraftig grøn, også derfra navnet kommer, da Verde betyder grøn.

Picual er en sort olivensort hvis olie er meget kendt for dens høje stabilitet og resistens overfor varme, hvilket gør den yderst egnet som madlavningsolie. Den kan også spises som uopvarmet olie, hvor dens fyldige krop, store personlighed, lette skarphed samt milde eftersmag gør den super lækker som salat dressing! Selve smagsnoterne kommer til udtryk ligesom en grøn oliven med en let smag af olivenblade. Den kan nydes som både bord oliven og olie, hvor det sidstnævnte er mest populært. Navnet har den fået grundet den let spidse form som minder lidt om et næb, som hedder pico. Den dyrkes typisk i Jaén, Cordoba og Granada, men er også dyrket med succes i Castilla-La Mancha.