Spring til indhold
Fri fragt til pakkeshop ved 399,- 🤍 Levering 1-3 hverdage 🤍 4.8/5 på Trustpilot
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP VED DKK 399+
En Guide til Græsk Spiritus

En Guide til Græsk Spiritus

Har man rejst til det skønne Grækenland før, så er man højst tænkeligt også blevet budt på et lille glas af en Græsk spiritus.
Det kan både have været som en aperitif eller en digestive efter et måltid, og nogle gange både som en lille velkomst drik samt hyldest til din ankomst.

Uanset i hvilken sammenhæng man er blevet serveret en Græsk spiritus, så er der ingen tvivl om, at den græske befolkning er glad for at kunne fejre enhver festlighed, med et lille glas af det skarpe, og et højt råbende ''YAMAS''.

Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med græsk spiritus, eller man ønsker at se om man kan nikke genkende til samtlige nævnte varianter, så har vi her lavet en liste over nogle af de gode gængse drikke fra Grækenland!

YAMAS!

Ouzo

Græsk Ouzo | Ouzo fra Grækenland

Ja Ouzo den kommer vi ikke udenom.
Med dens smag af anis og den typiske hvide farve når den er blevet tilsat en smule vand eller is, så er Ouzo nok den drik som bliver serveret mest af alle i Grækenland.

Historien nævner dens oprindelse fra Lesvos, som også er ø’en som fortsat har den største produktion af netop Ouzo fordelt på flere store mærker ud af de utallige varianter der efterhånden findes.

Ens for dem alle er, at Ouzo med sin kendte smag af anis, er en longdrink som bedst bør nydes i et højt glas med eksempelvis et stykke is eller en lille smule vand, i forbindelse med en frokost eller en gang mezedes!

Se vores udvalg af Ouzo her

Tsikoudia / Tsipouro

Kretensisk Raki / Tsikoudia

Billedet vil for de fleste give mere mening end navnet, for i daglig tale går Tsikoudia eller Tsipouro under navnet Raki, og er noget de fleste har stiftet bekendtskab med hvis de har været en tur til Kreta, eller har bekendte som har været på den smukke ø. Her bliver Raki lokalt kaldt Tsikoudia, hvor Tsipouro navnet er brugt af den resterende del af Grækenland.

Den græske brændevin på sine typiske 40% vol. (kan komme op på 65%!) bliver destilleret på vindruer af rest-produktionen af vin, som vil være med til at give den dens let frugtige noter.

Navnet Raki stammer fra det Mellemøsten, og navnet er meget udbredt i Grækenland grundet Turkiets tidligere indtrængen i landet.
Her fandt tyrkerne ud af, at deres egen brændevin ved navn Raki, lignede meget den Kretensiske Tsikoudia, som var derfor begyndte at kalde den for Raki i stedet - dog er den tyrkiske version af Raki forsat en brændevin, blot tilsat anis, som er derfor der nogen gange kan skabes tvivl om at Ouzo er Raki og omvendt, hvis man har været i Tyrkiet og efterfølgende rejser til Grækenland.

Se vores udvalg af Tsikoudia og Tsipouro her

Mastiha (Mastik) likør fra Chios

Mastiha fra Chios

Mastik, Mastiha, Mastic.... Ja kært barn har mange navne og hos os bliver det blot kaldt Mastik likør, medmindre vi nu taler med en græker og får sagt Mastiha i stedet for.

Hvorom alting er, så er Mastik en naturlig harpiks som stammer fra nogle unikke træer som kun dyrkes på øen Chios.
Chios er blevet utrolig kendt på baggrund af Mastik, da træerne kun vil udskille en harpiks som kan tørre ind og blive pulveriseret når træerne gror på denne ø. Man har utallige gange podet træerne og plantet dem andetsteds for at undersøge mulighederne, men det er endnu ikke lykkedes - så har man været på Chios, er Mastik noget man har hørt om!

Mastik er som sagt en harpiks som bliver udskilt af Mastik-træerne på Chios. Harpiksen lader man dryppe ned på tæpper, for efterfølgende lade soltørre så harpiksen tørrer helt ind og bliver til faste krystaller, som man efterfølgende kan pulverisere og anvende til forskellige produkter - heriblandt den kendte likør.

Mastik er en meget aromatisk harpiks som har sine naturlige elementer i sig, men også en naturlig sødme, som kommer frem i de græske Mastik likører.

Se vores udvalg af Mastik likør her

Metaxa

Metaxa fra Grækenland | Græsk Metaxa

Én af de græske spiritus som er blevet verdenskendt på både navn og karakter er METAXA, også kaldet 'The Original Greek Spirit'.

Først sammenlignet med cognac, for efterfølgende blive sammenlignet med brandy, så er METAXA både et navn for et specifikt mærke af alkoholrige produkter, men også et navn for et helt ny og unik type spiritus som flere prøver at efterligne.

Dens runde og samtidig intense smag er hvad der karakteriserer METAXA, som første gang blev destilleret i 1888, i et helt ekstraordinært destilleri i bydelen Piraeus, som er havnefronten for Athen.

Se vores udvalg af METAXA her

Rakomelo

Rakomelo fra Kreta

Lavet på den tidligere nævnte Tsikoudia, så er Rakomelo et lille sidespring til netop den klassiske brændevin.
For blander man en kretensisk timian honning i sin Tsikoudia får man nemlig en lidt sødere version fra brændevinen ved navn Rakomelo (meli er honning på Græsk).

Et drink som helt sikkert stammer fra Kreta, så er Rakomelo det produkt som opstår når man ønsker at bruge alkohol medicinalt, som det var tænkt til, inden det blev en drik for lystens skyld også.

Kan både nydes kold som man typisk gør med Tsikoudia, så kan Rakomelo også drikkes varm, da man i traditionel tid har varmet Tsikoudia for derefter at tilføre honning og andre urter, samt krydderier, for at få et middel der kunne hjælpe en mod dårlig hals og videre.

Se vores udvalg af Rakomelo her

Kumquat likør fra Corfu

Corfu Kumquat likør

Kumquat frugten er typisk ikke en man spiser rå, trods den har en sød skal, så har den en syrlig indmad.
Frugten som stammer fra asien blev podet og plantet på Corfu af en Engelsk botaniker ved navn Sydney Merlin, som sidenhen har været med til at gøre Corfu øen kendt på baggrund af deres udbud af kumquat.

Frugten som er beslægtet med andre citrusfrugter, bruges i et bredt sammenhæng på øen, hvoraf deres Kumquat likør er én af deres eftertragtede produkter, som en spiritus/likør der bedst serveres iskold efter et måltid, som en digestive, for at hjælpe med fordøjelsen og give en en let frisk smag i munden.

Se vores udvalg af Kumquat likør her

Forrige artikel Tsikoudia / Tsipouro
Næste artikel 15 Rigtige | Restauranter på Kreta

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

* Påkrævet felt